Velkommen!

Denne blog er udarbejdet til at være en dokumentationsportfolio til læreruddannelsen, hvor emnet har været multimodalitet

Jeg har brugt bloggen til at være den store platform til mine materialer, og udover dette har jeg brugt Prezi og Glogster til udarbejdelsen af min portfolio.

Jeg håber at den evt. kan give inspiration og give en hånd til at forstå dele af den multimodale verden.

God læselyst!


Mvh

Mette Lassen Sørensen

Portfolioformål

Hvad kan jeg bruge min portfolio til?

Jeg vil:
- kunne bruge den til mit videre forløb på læreruddannelsen.
- gerne bruge min portfolio til, at få et bredere syn på de elementer jeg har valgt.
- bruge den som et arbejdende værksted
- bruge den som en platform for opsamling af modulets materialer.
- bruge den som et støttende materiale.
- kunne bruge den til at se tilbage på de forskellige materialer, som der er blevet arbejdet med i dette forløb, på en nem måde.

Min portfolio kan bruges til inspiration og den kan vise en god forståelse af multimodalitet.

Arbejdsportfolio

Min arbejdsportfolio er udarbejdet i Prezi, da jeg synes at det kunne være en anderledes og spændende måde at lave den på.
_________________________________________________________________________________

Linket til denne hjemmeside er øverst på min blog, hvor der står "arbejdsportfolio".
_________________________________________________________________________________

Mine tanker omkring det var at skabe noget orden i det kaos det egentlig kan være at forklare en arbejdsportfolio. Min måde at holde orden i alle dokumenter og slideshows er måske ikke en der fungerer for alle, men den kan fungerer for mig.

Modulopsamling

I dette modul har vi været inde på mange forskellige emner.

Vi har stiftet bekendtskab til bl.a.:

• Multimodale tekster
• Mediedidaktik
• Kommunikationsteorier
• Web 2.0
• Faste og levende billeder
• Filmsprog
• Nyheder, formidling på nettet
• Reality og dokusoap
• Læremiddelanalyse og didaktiske designs
• Digital læsning
• De sociale medier
• Det nordiske samarbejde
• Internationalt samarbejde
• Musikvideoer

Forskellige emner til projekt i grupper:

• Mundtlig formidling af digitale, multimodale tekster og digital læsning
• Dokumentar på iPad (alle in one device)
• Netavis – kommunikation på tværs af skoler
• Kommunika-tion på tværs af grænser(E-twinning, som vi desværre ikke kunne få stort udbytte af, da man skal være færdiguddannet for at bruge det)
• Billeder: Musikvideoen som visuel fortolkningsred-skab
• De sociale medier i litteratur- eller sprogundervis-ning eller noget lignende

Forløbet har været yderst spændende og meget lærerig. Der har åbnet op for meget inspiration og jeg har fået en masse nye redskaber, som jeg helt klart kan bruge videre i mit forløb som studerende og til den tid færdiguddannet lærer.

Digitale læremidler

Hvad er det helt præcis og hvad var det før der kom ’digital’ foran det?

Før i tiden kom informationerne fra lærerne, og eleverne fik udelukkende deres viden fra dem. Bøgerne der var i skolen dengang, var der få af, og de var dyre. Nu til dags er bøgerne ikke så kostbare, og eleverne kan til hver en tid gå på fx nettet og lave informationssøgning, hvis der er noget de her brug for at vide. 

Den digitale læremiddelkultur i skolen er, at man blandt andet bruger gratis internetbaserede værktøjer i undervisningen. Disse netressourcer går under navnet web 2.0-medier. Kendetegnet for disse er, at de ikke er didaktiserede til skolebrug – dvs. at der ikke er gjort overvejelser om en bestemt aftagergruppe til dette.

For at se nogle af forskellene på den traditionelle- og den nye læremiddelkultur her jeg har lavet et skema til at tydeliggøre det:

TRADITIONEL:	NY:
Bøger	Internet
Budgettunge	Gratis
Et eksempel: lærebogen	Et eksempel: Wikipedia

De traditionelle læremidler er didaktiserede til skolebrug, men det er ikke alle de nye læremidler der er det. Dog er der undersøgelser der viser, at selvom der fremkommer mange ikke-didaktiserede læremidler, så er de didaktiserede læremidler ikke på vej ud. Derimod er der måske tale om en slags ny kultur, hvor begge vil være sammen under forskellige former.

Det at læremidler er digitaliseret gør, at man muliggør udnyttelse af computermediets funktioner til at læse, søge, undersøge osv. Samtidig med det kan man præsentere indholdet i en kombination af mange udtrykssystemer (skrift, tale, lyd, billeder – både levende og faste).

Man kan dele de digitale læremidler op i to typer. Den ene har redskabskarakter – det kan fx være programmer til tekst- og billedbehandling, præsentation, idéudvikling, samarbejde og kultur osv. Den anden type er videreudviklingen af de didaktiske læremidler – som lærebogen. Dette kan fx være pædagogiske computerspil, simulationer og åbne læringssystemer (dette kan fx være: www.Danske-dyr.dk). 

Læremidler generelt

Læremidler kan man dele op i 3 typer.

Den første type er didaktiske læremidler:

• Disse læremidler er produceret med henblik på at blive brugt i undervisningen og for at fremme elevernes læring på den bedst mulige måde. 
• Typisk vil disse læremidler være lærebogssystemer og pædagogiske tilrettelagte computerspil.
• De didaktiske læremidler er præget af intentionen om hvad eleven skal lære og hvordan det skal læres.

Semantiske læremidler:

• Det er det der bliver anvendt til undervisningen, men som i princippet ikke er produceret til at anvendes i undervisningssammenhænge.
• Dette kan ofte være sådan noget som film, noveller eller leksikonartikler.

Funktionelle læremidler:

• Dette er de midler og redskaber, der er i undervisningen for at få den til at fungere (og måske endda fungere bedre).
• Dette er typisk en almindelig tavle, interaktiv tavle, elektrinisk tavle og/eller computer.

Er der gode og dårlige digitale læremidler?

Det er svært at sige om der findes gode og dårlige læremidler. Som lærer kan man godt skabe god undervisning med ''dårlige'' læremidler, og man kan være uheldig at man får skabt dårlig undervisning med ''gode'' læremidler. Dette fortæller at ''gode'' læremidler ikke nødvendigvis forudsætter god undervisning. 

Derfor vil man i realiteten ikke kunne sige ''gode'' og ''dårlige'' læremidler, da det er op til læreren at skabe de bedste forudsætninger for læring med forskellige læremidler - Det er i princippet hvad man gør det til. 

Nogle læremidler kan man som lærer dog finde ud af, ikke fungerer for en selv og klassen, og herved kan man måske kalde læremidlet uegnet for den klasse man underviser og evt. også for en selv.

Når man skal vælge læremidler til undervisningen, afhænger valget bl.a. af hvad man skal bruge det til, hvilken faglig erfaring læreren har, skolens læremiddelkultur, den enkelte lærers undervisningsstil og fagsyn.

Læremiddelanalyse

Hvad er læremiddelanalyse og hvad kan man bruge det til?

Formålet med en læremiddelanalyse er bl.a. at det er et godt værktøj, der kan understøtte valget af læremidler, ved at analysen tydeliggøre undervisningspotentialet i og af læremidlet.

Ved at man bruger læremiddelanalyser udvikler man også læremiddelkulturen, og det fremmer de gode læremidler, så der bliver sorteret fra i det der ikke anses som meget relevant. 

Læremiddelanalyse vurderer ikke kun læremidler ud fra forkellige parametre, men det giver dem også en form for karakter. Herved kan lærere få et bedre grundlag for at vælge et bestemt læremiddel.

Forskellige måder at analysere et læremiddel på: 

- En læremiddelanalyse kan omfatte disse tre dele:

1. karakteristik 

2. analyse

3. vurdering 

Hvis man fx i analysen skulle undersøge didaktiske læremidlers profil kan man tage fat i nogle af disse punkter og spørge sig selv om:

   Faglig profil: Hvilke faglige dele omfatter læremidlet, hvordan er det legimiteret i forhold til trinmål og slutmål, hvordan formidler det sit indhold, og hvad er dets syn på fag?

   Læringsprofil: Hvilke aktiviteter sætter læremidlet i gang, og hvad karakteriserer dets iscenesættelse af opgaver, læringsrum og læringsteknologier?

    Undervisningsprofil:  Hvordan vejleder læremidlet læreren i at organisere, evaluere og differentiere undervisningen - godt/skidt?

             Didaktisk profil: Hvordan støtter læremidlet læreren i at planlægge selve undervisningen?

- En læremiddelanalyse kan også laves ud fra disse punkter der er på 6 parametre:

1. Tilgængelighed
2. Progression
3. Differentiering
4. Lærerstøtte
5. Sammenhæng
6. Legimitet

  Til disse 6 parametre knytter sig disse 3 perspektiver:

• Læremidlet skal have en værdi for eleverne forstået på den måde, at det skal være tilgængelig, der skal være en progression mod de mål eleverne skal nå, og så skal der være forskellige måder, for eleverne at nå disse mål på.
• Læremidlet skal også have værdi for læreren, da det skal give mulighed for at udvikle lærerens praksis, og støtte læreren i planlægning, gennemførsel og evaluering
• læremidlet skal have en slags værdi i forhold til samfundets mål for skolen. Dvs. at folksekoleloven skal følges, Fælles Mål opfyldes og læremidlet skal være opdateret både fagligt og pædagogisk.

Didaktisk Design

Jeg har valgt at lave mit afsnit om didaktisk design i Glogster.

Linket findes aller øverst på min blog og hedder ''Didaktisk design i Glogster''. Hvis der trykkes på denne, kommer man direkte videre til min Glogster.

Vejen mod kompetencemålene

Vurdering af vejen mod Kompetencemål for faget DANSK jfr. BEK nr 231 af 08/03/2013. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.

Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer.

Vidensmål: Den studerende har viden om:

-          nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik

-          sprog og medier

-          læremidler til sprogundervisning i skolen

-          dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt

Færdighedsmål: Den studerende kan:

-          planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence

-          kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog

Kompetenceområde 3: Danskdidaktik omhandler didaktisk teori, faglig udvikling og innovation i danskfaget.

Vidensmål: Den studerende har viden om:

-          didaktisk design

-          læremiddelproduktion til danskundervisningen

-          tværfagligt samarbejde i skolen

-          digitale ressourcer og danskfaglig læring

Færdighedsmål: Den studerende kan:

-          udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der forbereder til projektopgaven

-          kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning

Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling.

Vidensmål: Den studerende har viden om:

-          tekster, genrer og medier

-          tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur

Færdighedsmål: Den studerende kan:

-          udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner

Disse forskellige kompetencemål, videns- og færdighedsmål, nævnt ovenfor, er alle nogen vi har været inde over. Dog er der nogle vi har været mere inde på end andre, men alle har på en eller anden måde været inddraget i vores undervisning.

I forhold til hvor jeg var i starten af modulet, er vi kommet langt. Jeg har været inde under mange emner, og vi har nået en hel del. Jeg er sikker på, at jeg kommer til at komme ind på emnerne igen, og at jeg møder nogle nye ting undervej.

Overordnet synes jeg at jeg er godt på vej mod kompetencemålene for danskfaget i forhold til bekendtgørelsen om selve uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.

Litteratur

Bøger:
Didaktik 2.0 - læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Redigeret af Karsten Gynther.
Didaktisk design i dansk - Digital planlægning og praksis. Redigeret af Jørgen Asmussen.

Links:
Ligger øverst på siden ved fanen ''Links:''