Hvad er læremiddelanalyse og hvad kan man bruge det til?
Formålet med en læremiddelanalyse er bl.a. at det er et godt værktøj, der kan understøtte valget af læremidler, ved at analysen tydeliggøre undervisningspotentialet i og af læremidlet.
Ved at man bruger læremiddelanalyser udvikler man også læremiddelkulturen, og det fremmer de gode læremidler, så der bliver sorteret fra i det der ikke anses som meget relevant.
Læremiddelanalyse vurderer ikke kun læremidler ud fra forkellige parametre, men det giver dem også en form for karakter. Herved kan lærere få et bedre grundlag for at vælge et bestemt læremiddel.
Forskellige måder at analysere et læremiddel på:
- En læremiddelanalyse kan omfatte disse tre dele:
- En læremiddelanalyse kan omfatte disse tre dele:
1. karakteristik
2. analyse
3. vurdering
Hvis man fx i analysen skulle undersøge didaktiske læremidlers profil kan man tage fat i nogle af disse punkter og spørge sig selv om:
Faglig profil: Hvilke faglige dele omfatter læremidlet, hvordan er det legimiteret i forhold til trinmål og slutmål, hvordan formidler det sit indhold, og hvad er dets syn på fag?
Læringsprofil: Hvilke aktiviteter sætter læremidlet i gang, og hvad karakteriserer dets iscenesættelse af opgaver, læringsrum og læringsteknologier?
Undervisningsprofil: Hvordan vejleder læremidlet læreren i at organisere, evaluere og differentiere undervisningen - godt/skidt?
Didaktisk profil: Hvordan støtter læremidlet læreren i at planlægge selve undervisningen?
- En læremiddelanalyse kan også laves ud fra disse punkter der er på 6 parametre:
- En læremiddelanalyse kan også laves ud fra disse punkter der er på 6 parametre:
- Tilgængelighed
- Progression
- Differentiering
- Lærerstøtte
- Sammenhæng
- Legimitet
Til disse 6 parametre knytter sig disse 3 perspektiver:
- Læremidlet skal have en værdi for eleverne forstået på den måde, at det skal være tilgængelig, der skal være en progression mod de mål eleverne skal nå, og så skal der være forskellige måder, for eleverne at nå disse mål på.
- Læremidlet skal også have værdi for læreren, da det skal give mulighed for at udvikle lærerens praksis, og støtte læreren i planlægning, gennemførsel og evaluering
- læremidlet skal have en slags værdi i forhold til samfundets mål for skolen. Dvs. at folksekoleloven skal følges, Fælles Mål opfyldes og læremidlet skal være opdateret både fagligt og pædagogisk.