Hvad er det helt præcis og hvad var
det før der kom ’digital’ foran det?
Før i tiden kom informationerne fra
lærerne, og eleverne fik udelukkende deres viden fra dem. Bøgerne der var i
skolen dengang, var der få af, og de var dyre. Nu til dags er bøgerne ikke så
kostbare, og eleverne kan til hver en tid gå på fx nettet og lave
informationssøgning, hvis der er noget de her brug for at vide.
Den digitale læremiddelkultur i
skolen er, at man blandt andet bruger gratis internetbaserede værktøjer i
undervisningen. Disse netressourcer går under navnet web 2.0-medier. Kendetegnet
for disse er, at de ikke er didaktiserede til skolebrug – dvs. at der ikke er
gjort overvejelser om en bestemt aftagergruppe til dette.
For at se nogle af forskellene på
den traditionelle- og den nye læremiddelkultur her jeg har lavet et skema til
at tydeliggøre det:
TRADITIONEL:
|
NY:
|
Bøger
|
Internet
|
Budgettunge
|
Gratis
|
Et eksempel: lærebogen
|
Et eksempel: Wikipedia
|
De traditionelle læremidler er
didaktiserede til skolebrug, men det er ikke alle de nye læremidler der er det. Dog er der
undersøgelser der viser, at selvom der fremkommer mange ikke-didaktiserede
læremidler, så er de didaktiserede læremidler ikke på vej ud. Derimod er der
måske tale om en slags ny kultur, hvor begge vil være sammen under forskellige
former.
Det at læremidler er digitaliseret gør,
at man muliggør udnyttelse af computermediets funktioner til at læse, søge,
undersøge osv. Samtidig med det kan man præsentere indholdet i en kombination
af mange udtrykssystemer (skrift, tale, lyd, billeder – både levende og faste).
Man kan dele de digitale læremidler
op i to typer. Den ene har redskabskarakter – det kan fx være programmer til
tekst- og billedbehandling, præsentation, idéudvikling, samarbejde og kultur
osv. Den anden type er videreudviklingen af de didaktiske læremidler – som lærebogen.
Dette kan fx være pædagogiske computerspil, simulationer og åbne
læringssystemer (dette kan fx være: www.Danske-dyr.dk).
Læremidler generelt
Læremidler kan man dele op i 3 typer.
Den første type er didaktiske læremidler:
Er der gode og dårlige digitale læremidler?
Det er svært at sige om der findes gode og dårlige læremidler. Som lærer kan man godt skabe god undervisning med ''dårlige'' læremidler, og man kan være uheldig at man får skabt dårlig undervisning med ''gode'' læremidler. Dette fortæller at ''gode'' læremidler ikke nødvendigvis forudsætter god undervisning.
Derfor vil man i realiteten ikke kunne sige ''gode'' og ''dårlige'' læremidler, da det er op til læreren at skabe de bedste forudsætninger for læring med forskellige læremidler - Det er i princippet hvad man gør det til.
Nogle læremidler kan man som lærer dog finde ud af, ikke fungerer for en selv og klassen, og herved kan man måske kalde læremidlet uegnet for den klasse man underviser og evt. også for en selv.
Når man skal vælge læremidler til undervisningen, afhænger valget bl.a. af hvad man skal bruge det til, hvilken faglig erfaring læreren har, skolens læremiddelkultur, den enkelte lærers undervisningsstil og fagsyn.
Læremidler generelt
Læremidler kan man dele op i 3 typer.
Den første type er didaktiske læremidler:
- Disse læremidler er produceret med henblik på at blive brugt i undervisningen og for at fremme elevernes læring på den bedst mulige måde.
- Typisk vil disse læremidler være lærebogssystemer og pædagogiske tilrettelagte computerspil.
- De didaktiske læremidler er præget af intentionen om hvad eleven skal lære og hvordan det skal læres.
Semantiske læremidler:
- Det er det der bliver anvendt til undervisningen, men som i princippet ikke er produceret til at anvendes i undervisningssammenhænge.
- Dette kan ofte være sådan noget som film, noveller eller leksikonartikler.
Funktionelle læremidler:
- Dette er de midler og redskaber, der er i undervisningen for at få den til at fungere (og måske endda fungere bedre).
- Dette er typisk en almindelig tavle, interaktiv tavle, elektrinisk tavle og/eller computer.
Er der gode og dårlige digitale læremidler?
Det er svært at sige om der findes gode og dårlige læremidler. Som lærer kan man godt skabe god undervisning med ''dårlige'' læremidler, og man kan være uheldig at man får skabt dårlig undervisning med ''gode'' læremidler. Dette fortæller at ''gode'' læremidler ikke nødvendigvis forudsætter god undervisning.
Derfor vil man i realiteten ikke kunne sige ''gode'' og ''dårlige'' læremidler, da det er op til læreren at skabe de bedste forudsætninger for læring med forskellige læremidler - Det er i princippet hvad man gør det til.
Nogle læremidler kan man som lærer dog finde ud af, ikke fungerer for en selv og klassen, og herved kan man måske kalde læremidlet uegnet for den klasse man underviser og evt. også for en selv.
Når man skal vælge læremidler til undervisningen, afhænger valget bl.a. af hvad man skal bruge det til, hvilken faglig erfaring læreren har, skolens læremiddelkultur, den enkelte lærers undervisningsstil og fagsyn.